Har du brug for at skifte a-kasse

Kategorier A-kasser

Overvejer du et skift af a-kasse?

Måske har du fået nyt arbejde? Måske er der penge at spare ved et skift? Der kan være mange grunde til at skifte a-kasse, og det er helt sikkert meget nemmere, end du tror.

Det er i det fleste tilfælde en rigtig god idé at være medlem af en a-kasse. A-kassen sikrer dig økonomisk, hvis du pludselig står uden arbejde. Et fast job betyder også fast indtjening. Det kan være svært at få råd til alle regningerne, når lønnen udebliver, hvis du mister dit arbejde. Er du medlem af en a-kasse, er du sikret dagpenge, som kan være en stor hjælp for at få dagligdagen til at hænge sammen. Men a-kasser er ikke kun en økonomisk forsikring.

Hos en a-kasse kan du også få:

  • Hjælp og rådgivning
  • Fordele og rabatter
  • Gode råd til jobsøgning
  • Ekspertviden inden for din branche

Har du brug for at skifte a-kasse?

Der findes rigtig mange a-kasser i Danmark. Nogle er fagspecifikke. Det betyder, at de er eksperter i nogle specifikke fag. Der er også de tværfaglige, som ikke knytter sig til nogen særlig branche.

Det er en god idé at overveje, hvad du har behov for i en a-kasse. Er det vigtigt for dig, at din a-kasse kan rådgive dig inden for lige netop dit fag? Eller har du kun brug for muligheden for dagpenge, hvis du mister dit job? Der er forskel i prisen hos a-kasserne. De fagspecifikke er ofte dyrere end de tværfaglige, så hvis du ikke har brug for særlig rådgivning, kan der være mange penge at spare om året ved at være medlem af en billig a-kasse som Krifa a-kasse.

Det er helt op til dig hvilken a-kasse, du vælger at være medlem af. Dagpengesatsen er bestemt af staten. Det betyder, at du får det samme udbetalt i månedlig ydelse, uanset hvad du betaler for et medlemskab.

Der kan dog være stor forskel på den service, a-kasserne tilbyder. Det er her de største grund til at skifte a-kasse ligger. Nogle brancher er sværere at få jobs i end andre. Hører du til i en branche, hvor jobsene ikke hænger på træerne? Så kan det være en fordel for dig at skifte til en a-kasse, der kan hjælpe dig tilbage i arbejde med deres ekspertviden inden for netop din branche.

Det er også altid en god idé at undersøge a-kasserne, hvis du skifter position på arbejdsmarkedet. Det kan fx være, at du bliver selvstændig, eller at du får tilbudt en lederstilling.

4 Grunde til at skifte a-kasse

  1.     Du har brug for mere/mindre ekspertise
  2.     Der kan være mange penge at spare
  3.     Forskel i service og rabatordninger
  4.     Du skifter position på arbejdsmarkedet

Sådan skifter du a-kasse

A-kasserne lever af deres medlemmer. Derfor har de fleste gjort det simpelt for dig at skifte til dem. Tilmeldingen foregår online og består af nogle få trin. A-kassen sørger for alt det administrative i forbindelse med skiftet. De kontakter også den gamle a-kasse. Nemt for dig.

Ofte vil et skift fra én a-kasse til en anden bestå af ganske få trin:

  1. Du sender din ansøgning til din nye a-kasse via deres website
  2. Din nye a-kasse står for alt det praktiske i forbindelse med skiftet
  3. Du hører fra din nye a-kasse inden for få dage

Når du skifter fra én a-kasse til en anden, går det ofte ret hurtigt og meget ubesværet, før det hele er på plads. Hvis du er i arbejde, kan skiftet ofte foregå hurtigere, end hvis du er ledig og modtager dagpenge.

Du mister ikke din anciennitet, når du foretage skift af a-kasse. Optjent dagpengeret, løntimer, ferie og så videre kan du altså sagtens tage med videre ved et skifte.